Damhussøen og Damhusengen
Ejendommens beliggenhed i tæt nærhed af Damhussøen og Damhusengen giver beboerne hurtig adgang til det store naturområde.

Udsigt til damhussøen
Læs mere om det skønne naturområde nedenfor. Kilde: Vanløse lokalhistoriske Forenings folder “Damhussøen rundt” fra 1992.
Damhussøen er dannet ved opdæmning af Harrestrup Å, den tidligere Ovre Å, og Grøndalsåen.
Hvornår dette skete, vides ikke med bestemthed, men i 1561 mageskiftede Frederik II med Københavns Universitet, således at universitetet fik retten til fiskeriet og rørhøstningen i søen. Det er første gang, man træffer søens navn: Langevadsdam.
Søen var blevet skabt som vandreservoir for København. Oprindeligt løb Grøndalsåen ud i Damhussøen. Det blev ændret, så vandet løb fra Damhussøen ind mod byen. Ved Bispeengen fik Grøndalsåen tilløb fra Lersøen og løb nu gennem Ladegårdsåen til Peblingesøen.
Det nuværende navn, Damhussøen, fik den først ca. 1800.
Omkring 1850 blev dæmningerne bygget større, og en ny anlagdes på tværs mellem Hyltebjerg Allé og Rødovre. Den blev kaldt tværvolden. Dæmningernes sider mod søen blev stensat med flade sten og kløvede sten for at at forhindre udskridning. Vandet kunne nu hæves i søen til 29 fod, det svarer til 9,1 m. Flodemålet i søen er i dag 8 m.
Søen havde to sluser, Vanløseslusen i søens østende ved Ålekistevej, og Kongeslusen i det sydvestlige hjørne ved Damhuskroen.
Den tredie sluse ved Kildeåen i den nordlige ende af søen er fra midten af 1800-tallet. Kildeåens bund lå en del højere, end Harrestrup Å gør nu. Vandet kunne løbe direkte ud i søen.
På begge sider af Kildeåen blev gravet overfladevandsgrøfter, henholdsvis Vanløsegrøften og Rødovregrøften. Resterne af Vanløsegrøften findes stadig øst for dæmningen langs søen, dog uden rindende vand.
Vandet i Kildeåen kom fra borede kilder i Harrestrupådalen.
I 1940erne blev Harrestrup Å omlagt og ført uden om søen på dennes vestlige side. Samtidig blev åen uddybet, så overfladen nu lå dybere end Damhussøens overflade.
Man byggede derfor en pumpestation og Kildeåens direkte udløb i søen forsvandt.
Harrestrup Å fungerer som overløbsrende for kloaksystemet. Flisebelægningerne blev påbegyndt i 1959.
Lavningen, der om vinteren bruges som kælkebakke, for enden af Hyltebjerg Allé over imod pumpestationen og sejlklubben er rester af Kildeåløbet.
Damhussøen som vandreservoir
Københavns Vandforsyning blev oprettet 1859 efter nogle slemme koleraepidemier midt i 1850erne. Vandforsyningen afløste forskellige vandkompagnier, som ikke havde magtet at forsyne den voksende by med tilstrækkeligt, rent vand.
Damhussøen blev af stor betydning som reservoir. Den blev uddybet til en gennemsnitsdybde på 2,82 m mod før 1,57 m. Bunden blev dækket med ler for at være vandtæt. Rummål var 6 mill. m³.
Efterhånden som vandværkerne i Islev, Thorsbro, Nybølle med flere blev bygget, mistede Damhussøen sin betydning som reservoir. I 1923 ophørte søen med denne funktion.
Sejlads på søen er nu kun tilladt for sejlklubben og kun i et afgrænset område.
Damhussøen og Damhusengen blev fredet i 1966.
I 1977 blev der gravet en hjælpekloak ned i bunden af Damhussøen langs med Peter Bangsvej. Ved den lejlighed forsvandt en par store rørskove, som var et godt ynglested for svømmefugle og tilholdssted for flere arter sangfugle. Der blev efterfølgende dannet et par nye øer, men rørskoven er aldrig vokset op igen.
Et hjørne af søen ved Damhuskroen blev for en del år siden fyldt op. Hensigten var at der skulle være busholdeplads. Det blev dog forpurret og i dag er det græsklædte område et yndet fuglefodringssted, hvor gæs og svaner selv sørger for græsklipningen.
Fakta om Damhussøen og Damhusengen
Københavns Kommune ejer området.
Damhussøen og Damhusengen er på 85,7 ha og heraf udgør søen de 46 ha, svarende til en pæn stor bondegård.
Københavns Kommune har udgivet en pjece om Damhussøen og Damhusengen. I den fortælles også om dyre- og plantelivet i området.
Pjecen fås på biblioteket eller den kan downloades i pdf-format fra Københavns kommunes hjemmeside.